Halloween Kills

  • Premiere: 14/10-2021

Instruktør:

Medvirkende:

Jamie Lee Curtis
Anthony Michael Hall
Judy Greer
Kyle Richards

Filmens længde:

105 minutter

Halloween Kills

Pickup-trucken skumpler afsted. På ladet ligger Laurie Strode hårdt såret af et knivstik i maven, men lykkelig. Endelig omgivet af sin datter Karen og barnebarnet Allyson, som begge nu indser, at hendes paranoia gennem hele deres liv var begrundet. Og lykkelig fordi hendes hus brænder. For nede i kælderen, spærret inde bag ubrydelige tremmer, sidder han. Endelig er Michael Myers forbandelse brudt. Tror hun. Til hun hører brandbilerne. Mens Laurie bliver kørt på skadestuen, fortsætter Michael Myers sine Halloween-myrderier, men samtidig vågner Haddonfields beboere til handling og organiserer sig i jagten på Myers. For Laurie var ikke hans eneste offer, og sårene er ikke glemt.
David Gordon Green følger op på sit 2018-hit, ”Halloween”, som selv samlede John Carpenters gyserhistorie op 40 år efter. Jamie Lee Curtis er selvfølgelig tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode, men nu bakket op af Judy Greer som datteren Karen og Andi Matichak som barnebarnet Allyson. Og så er der alle de andre beboere i Haddonfield, som er blevet terroriseret af ”skikkelsen”, Michael Myers. I spidsen for disse hævnere ses Anthony Michael Hall, men der er også gensyn med Kyle Richards, Nancy Stephens og Charles Cyphers fra 1978-castet … og Nick Castle. Musikken er – igen – af John Carpenter og hans søn Cody samt Daniel Davies.